Denne korte video fortæller meget hurtigt, alle de vigtigste og grundlæggende ting i curling spillet. Udover videoen er der også masser af læse stof på siden, som går mere i dybden med reglerne.
Curlingbane
Banen er 42 m lang og 5 m bred. I hver ende er et målområde (Huset) malet på isen med et midtpunkt kaldet tee. Rundt om ligger 4-fods cirklen, 8-fods cirklen og 12-fods cirklen som har navn efter deres diameter. Cirklerne kan være lavet i rød, hvid blå eller en anden kombination som for eksempel rød, hvid og grøn. Formålet med cirklerne er alene at gøre det lettere at vurdere afstanden ind til centrum.
Stenen spilles fra et afsæt (hack), bag huset ned ad banen til Huset i den anden ende. For at stenen er med i spil, skal den standse mellem hogline og bagline. Point får det hold, der når begge hold har sat 8 sten ligger tættest Tee. Den pointgivende sten skal “bide” i huset dvs. være mindst delvist inde i 12-fods cirklen.
Her under ses en curling bane med mål og de forskellige betegnelser for banes punkter/områder.
Curlinghold
Hvert curlinghold består af fire personer: Lead som sætter holdets to første sten. Second eller “2’er” sætter holdets 3. og 4. sten, holdets viceskipper sætter 5. og 6. sten, skipper sætter holdets to sidste sten. Skipper ligger taktikken Sammen med viceskipperen. Holdene skiftes til at sætte sten. Der trækkes lod om hvilket hold der sætter første sten. Det er en klar fordel at sætte sidste sten, da der ikke kan svares igen på den. Det hold der vinder point i en ende, sætter første sten i den næste ende.
En ende er når alle sten er spillet en gang. Der spilles normalt over 8 eller 10 ender. Officielle kampe for kørestolscurlere spilles dog over 6 ender. Stenene vejer ca. 20 kg og er af poleret granit.
Fejning
Når man ser curling for første gang spørger man sig selvfølgelig om hvorfor spillerne fejer foran stenen. Det skyldes at den friktion, der opstår mellem kosten og isen får stenen til at glide hurtigere. Dermed kan man forlænge stenen, hvis den er sat lidt for kort (måske med vilje). Desuden kan fejningen modvirke curlet eller måske forstærke curlet som spillerne kan påvirket stenens slut-placering undervejs.
Curlingsten
Curlingsten er lavet af speciel granit og fremstilles fra ét af to steder i verden, hvoraf det ene er Ailsa Kraig i Skotland. Dette er for at sikre at stenene er så ens som overhovedet muligt. Stenene vejer 19,7 kg. med meget lille variation derfra. Under stenen ligger “running band” som er den cirkel som stenene glider afsted på og som er med til at danne curlet i stenene. Siderne af stenen er forstærket med et ekstra hårdt lag der sikrer at stenene kan tåle at ramme hinanden uden at gå i stykker. Et nyt sæt sten kan holde i op til 50 år.
Der afholdes en lang række officielle turneringer og motionsturneringer i Danmark, så spillere på alle niveauer kan sagtens finde turneringer at deltage i.
Har du lyst til at spille curling?
Prøv et introforløb
Eller køb totimers curl’n Fun arrangement