Aarhus Allstars dagsvindere da de rockede Vojens
Det lykkedes Aarhus Allstars at blive dagsvindere ved første afdeling af Jysk/Fynsk-mesterskab, som i dag løb af stablen i Vojens. Holdet forblev ubesejret igennem dagens tre kampe og fik 3 sejre med hjem. Det flotte resultat sikrede samtidigt holdet titlen som dagsvinder og en foreløbig 1. plads i turneringen.
Det lykkedes blandt andet Aarhus Allstars at besejre de regerende Jysk/Fynske-mestre fra Team Flottenheimerz fra Odense Curling Klub.
Holdet bestod på dagen af:
Line Fahl,
Christian Repmann,
René Stensig samt,
Thorbjørn Jackholm.
Derudover tæller holdet Alex Østergaard som på dagen var reserve.
Jysk/Fynsk-mesterskab afholdes i år over hele fem turneringsgange, som giver de deltagene hold mulighed for at opsamle point imod det samlede mesterskab. Turneringen afvikles, udover i Vojens, i Frederikshavn, Odense, Aarhus samt i Esbjerg, hvor den samlede Jysk/Fynske-mester for sæsonen 2018-19 kåres.