Åbent hus

 

Index:

Arrangementer

Bestyrelse

Curling kunst

Curling spillet

Danske Klubber

Følg de store turneringer

Interessante links

Jul 2006

Juniortræf

Kalender

Klub historie

Køb af Udstyr

Kørestolscurling

Mangler du en spiller

Presseklip

Scrapbog

Spil

Turneringer

Vedtægter

Udendørs curling ved Musikhuset den 5. december 2004

City-foreningen, Århus Skøjtehal, Dansk Curling Forund og Aarhus Curling Klub arrangerede udendørs curling på skøjtebanen ved musikhuset i Århus i forbindelse med butikernes søndags åbent op til jul.

Til at kaste glans over arrangementet havde klubben allieret sig med Ol-sølvvinder Trine Quist,  landstræner for sølvholdet fra Nagano Mikael Quist, Kenny Tordrup fra Team Torkild Svensgaard, som lige er blevet nr. 2 i den Danske vm-kvalifikationsturnering, samt Henrik Hansen fra Esbjergs stærke kørestolscurlere, der vandt vm i Suerse i 2001.

Trine og Mikael Quist blev kørt til arrangementet fra Århus Brandvæsens Hovedbrandstation i en ældre Scania stigevogn med dobbelt udkobling og mellemgas. Efter sigende noget af en oplevelse.

En stor tak til Erling for at have stillet sig til rådighed som chauffør.

City-foreningen havde lavet et godt stykke pr. arbejde for arrangementet, så allerede fra starten kl. 1000, var de første interesserede på plads for at se den annoncerede kamp mellem et forstærket Århus hold mod de udenbys stjerner med Trine Quist i spidsen.

Ismanden havde lavet et utroligt flot stykke arbejde med den udendørs is, men desværre var der småregn og efter årstiden en meget høj temperatur, så selv om der var et større stykke arbejde igang med at moppe banen, så blev den aldrig rigtig tør.

Så der blev spillet på en meget kort bane, men kampen var alligevel meget underholdene. Selv om der var annonceret at selve kampen var opdelt, deltagerne alligevel grebet af det og i stedet for at spille 2 ender endte det med at der blev spillet en 5 til 6 ender til stor fornøjelse for de curlingfans, der havde fundet op til musikhust i løbet af formiddagen.

Omkring middagstid kom der rigtig gang i byen og det myldrede frem med interesserede som skulle prøve spillet. Nogle kom alene og andre i flok.

Nogle unge mennesker fik chancen for at debuterer som curlingspillere ved at spille en kamp over et par ender mod Trine, Mikael, Henrik og Kenny.

Medens de spillede begyndte nogle af skøjteløberne at interesserer sig for curlingspillet. Nogle kom og spurgte hvad det kostede at prøve og fik deres skøjter af i en fart, da de fandt ud af at det var gratis. Nogle unge piger fra Skive fik derfor også fornøjelsen af at spille vores stærke udenbys venner. Noget de var rigtig godt tilfreds med. Synd der ikke er mulighed for at spille curling i Skive.

Forplejningen af deltagerne foregik under primitive former ved et klap-ud-bord, hvor Lotte serverede kaffe, rugbrød osv.. Lotte havde en travl dag, da hun også skulle hjem og varme æbleskiver til os og ud i byen for at købe tørre strømper til de fleste.

Det er umuligt at sige hvor mange der rent faktisk prøvede at spille curling, men jeg regner med mellem 70 og 100. Der blev delt 200 lokalt fremstillede piecer ud til interesserede, og endnu flere var forbi for at kigge på.

Vi havde tros våde tæer en rigtig hyggelig dag, hvor der blev snakket rigtig meget curling, og klubben skylder en stor tak til Trine, Mikael, Kenny og Henrik, samt city-foreningen, Århus Skøjtehal, Dansk Curling Forbund og Århus Brandvæsen.

Sidst men ikke mindst, så har mediedækningen været rigtig god med en stor artikel i Lokal Avisen NORDÅRHUS, interview i P4 og en stor artikel i Århus Stiftidende, iøvrigt med en større apetitvækker på forsiden (læs artiklen her).

Trine Quist sætter en sten i den spændende opvisningskamp

Berit demonstrer fin stil

Flemming Mortensen vandt i kategorien bedste udklædning

En heldig ende for hjemmeholdet

Kenny Tordrup viser publikum, hvordan man slider

Mikael Quist instruere Århus Stiftidendes udsendte i den ædle kunst, at slide