Pænt resultat i Esbjerg
I weekenden var Team Thorbjørn i kamp både fredag, lørdag og søndag. Fredagens kamp var en af de sene, da den først startede 21:10, men holdet var alligevel helt oplagt og klar. Selvom spillet ikke var perfekt, så blev det til en sejre og takket være de mange vundet ender, blev det til en første plads i gruppen.
Lørdag stod den på to kampe og her blev den første vundet. På dette tidspunkt var holdet det eneste hold i gruppen, der havde vundet begge deres og lagde sig der ved i front med 4 point i gruppen. Om det så var heldet der forsvandt eller modstander der blev bedre vides ikke, men de efterfølgende kig ikke lige så godt. I tredje kamp støtte holdet ind i sit første nederlag. Om aften var der en festlig middag med alle turneringens hold.
Søndags kampe blev matchet ud fra rangering, så klubbens hold, der lå nr. 4, skulle møde det ubesejret hold “Reserverne” fra Esbjerg, der lå nr. 1. Efter en tæt kamp løb Esbjerg holdet med sejren. Den sidste kamp søndag gik ikke super godt i starten, men pludselig vendte spillet og der begyndte at komme point på tavlen. Spillet holdt desværre ikke hele vejen.
Det endelig resultat for turneringen blev en 8 plads uf af 12 hold, som holdet var meget godt tilfredse med. Tak til Esbjerg Curling Klub for dette super arrangement og endnu engang tillykke med jeres 40 års jubilæum.