Aarhus Curling Klub havde to hold med i slutrunden i Dansk Curling Forbunds landsdækkende cupturnering Undercuppen, hvor holdet ACK1 bestående af Niels Lund Nielsen, Jørn Fornitz, Jan Knoth og Ove Pedersen med sejre i tre af fire af weekendens kampe spillede sig til en flot anden plads, medens klubbens andet deltagende hold ACK2 bestående af Signe Nygaard Pedersen, Are Solberg og Jens Eeg Ellitsgaard og Thorbjørn Jørgensen med to sejre spillede sig ind på 3. pladsen.
Turneringen var utrolig jævnbyrdig og spændende. Inden sidste runde kunne såvel de to Aarhus Hold som Hvidovres hold vinde turneringen. Desværre trak Hvidovre holdet det længste strå, da ACK2 ikke lavede et take out på den sidste sten i kampen. Var det lykkedes havde ACK 1 vundet turneringen og ACK 2 blevet nr. 2.
Men en anden plads til ACK 1 og en tredje plads til ACK 2 var meget tilfredsstillende.
ACK 1 fra venstre mod højre: Ove Petz Pedersen, Niels Lund Nielsen, Jørn Fornitz og Jan Knoth.
ACK 2 bagerst fra venstre Are Solberg, Thorbjørn Jørgensen
Forrest fra venstre Jens Eeg Ellitsgaard og Signe Nygaard Pedersen
ACK 1 sætter sten