Åbent hus

 

Forsiden:

Index turneringer:

2007/2008

2006/2007

DM-mix 2006

DM i figurspil 2006

DM i figurspil 2007

Mix double DM

Ålborg Open

Gentofte Cup

Jysk Fynsk mesterskab

EM-mix 2006

Odin Cup

Tårnby Cup

Rungsted

1. division Vest

Hvidovre Cup

Rungsted Cup

Esbjerg Open

Veteranturnering

Undercup

Rungsted Cup 2007

Aarhus Curling Klub mødte det polske damelandshold 2 gange i weekendens udgave af den traditionsrige Rungsted Cup.

 

Det resulterede i en overvældende sejr 8 – 3 og et nederlag på 9 - 5.

 

Et skades- og sygdomsramt Århus hold måtte spille hele turneringen med kun tre spillere til rådighed, alligevel formåede holdet i dets anden kamp lørdag at udspille det polske damelandshold efter en forsigtig start, hvor polakkerne bragte sig foran 2 – 0 efter de første to ender, så havde Århus holdet fået styr på den meget tunge is, som polakkerne fik det sværere og sværere med efter hånden som kræfterne slap op i den 2 timer lange kamp.

 

Men medens polakkerne til sidst opgav at feje deres sten med i spil, men i stedet satsede på at sende dem af sted med større kraft, fortsatte Århus holdet med at feje for alle sten og vandt da også en fortjent 8 – 3 sejr.

 

I den første kamp havde Århus holdet tabt knebet med 6 – 4 til team Särimmer fra Växjö, der senere blev nr. 2 i turneringen.

 

I lørdagens 3. kamp ventede så en af forhåndsfavoritterne Team Chickens fra Helsingborg, der altid gør det godt i Rungsted Cup og som vandt turneringen for to år siden.

 

De svenske ”kyllinger” viste sig hurtigt at være en for stor mundfuld for et Århus hold som havde brugt utroligt mange kræfter på at slå polakkerne og svenskerne løb da også med komfortabel 10 – 2 sejr, som især skyldtes at den svenske skipper på den sidste sten var mindst en klasse bedre end Århus Skipperen Thorbjørn Jørgensen.

 

I søndagens første kamp viste Århusianerne at en nats søvn kan forvandle et hold fuldstændigt. Det gik ud over et andet svensk hold Team Törnbladh fra Jönköping, der opgav efter 6. ende bagud 10 – 2 efter at have tabt en ende med 5 sten.

 

I turneringens sidste kamp løb Århus holdet så i det polske landshold igen, desværre for århusianerne havde turneringsledelsen besluttet at flytte kamp fra den meget tunge bane tre, hvor Århus holdet havde vundet to kampe til en væsentligt hurtigere bane 4, hvor Århus holdets evne til at sætte hurtige sten ikke kunne komme til sin ret, det kunne til gengæld polakkernes teknik, og det endte med en fortjent polsk 9 – 5 sejr.

 

Aarhus Curling Klub har i øvrigt kun stor ros til Rungsteds turnering, hvor der nok konkurreres på isen, men hvor det sociale er i højsædet. Og rar at deltage i en turnering hvor der var 66 år i alders forskel på yngste og ældste deltager.