Fra den 22. til den 24. februar deltog Aarhus Curling Klub i den traditionsrige Esbjerg Open. Holdet bestående af debutant Kate Winther, Rachel Pedersen, Søren Søndergaard og Thorbjørn Jørgensen kom skidt fra start med 2 klare nederlag, men fik noget bedre fat i den specielle curling is i den tredje kamp.
Hvor holdet mødte et hold fra Hamburg. Heldet lod dog vente på sig ind til den sidste ende, hvor Århus holdet trods ihærdige tyske anstrengelser stjal 4 sten fra tyskerne og dermed vandt en kneben 7 – 6 sejr.
I den 4. kamp løb Aarhus holdet i et hold fra Frederikshavn, som man tidligere i turneringen havde tabt klart til.
Men denne gang fik Frederikshavnerne ikke et ben til jorden og de måtte opgive efter 6. ende. Dermed sluttede Århus holdet på en beskeden 12. plads, men trods alt kun 1 point fra at skulle have spillet om topplaceringer i det meget tætte felt.