Team Aarhus Brandvæsen vinder Firmafatival 2005
I weekenden den 3. og 4. september 2005 drog de af klubbens medlemmer, der har tilknytning til Aarhus Brandvæsen til Aalborg for at deltage i Aalborgs Frimafestival.
Her havde Aalborg Curling Klub lavet en velorganiseret firmaturnering med fem kampe til hvert hold.
Forstærket med Henrik Harlev Petersen, kørestolscurler fra Esbjerg, sikrede Aarhus Brandvæsen sig 1. pladsen i turneringen ved at vinde alle deres kampe.
Fra venstre: Mads Risom, Henrik Harlev Petersen, Thorbjørn Jørgensen
Navnlig Mads Risom, som ikke tidligere havde været på is i denne sæson og som kom direkte fra en 16 timers vagt på Aalborg Sygehus spillede godt og Henrik var en god skipper for holdet.
Turneringen var velorganiseret og isen efter de lokale forhold rigtig god. Klubmedlemmer gjorde meget for at alle skulle hygge sig. Desværre havde Firmaidræt der stod for festivalen glemt curling i programmerne, så på første dagen var der ikke rigtig nogle udefra kommende inde for at prøve, men det blev der heldigvis rettet op på i arrangørernes efterfølgende nyhedsbrev, så søndag var der alligevel enkelte interesserede, her i blandt en enkelt kørestolsbruger, som var meget positiv og nok dukker op til en almindelig trænings aften. |